ET NYT VI
Vi lever i et samfund, hvor den demokratiske dialog oftest bliver ført på de sociale medier, med fare for at afstande vokser og skaber fremmedgørelse og ensomhed. Men det er muligt at vende frustration og magtesløshed til håb, smil og sunde fællesskaber, hvis vi har redskaber til det.
Vi fortæller om processen i at mobilisere til fredsoptog, hvem der er din målgruppe, hvordan du finder det sprog, der passer til dit budskab, og om inddragelse der er så stærk, at det skaber ringe i vandet.
Fælles for de emner vi sætter fokus på er, at de er tabuiserede, fremmedgørende og højrisiko konfliktstof. Vores mål er forsoning og vi arbejder for en fremtid, hvor vi ikke er fremmed for hinanden.
Vores interventioner er små rejser mod Et Nyt Vi, og emnerne tæller:
- Muhammedtegningerne
- Terrorattentatet i Krudttønden og på Synagogen
- Tøjling af frustrationen mod Rasmus Palludan
- Hjemtagelse af børn og mødre fra Syriens lejre
- Internaliseret Skam
Læs mere herunder.
Efter terrorattentatet på Krudttønden og Synagogen i Købehavn var vi med til flere mindehøjtider, men følte, at der var behov for dialog, hvor vi kunne se hinanden i øjnene, og alle kunne komme til orde.
Vi talte med mange, som var bekymrede og frustrerede. Andre igen oplevede diskrimination og overgreb på legepladser og bybusser. Det vi hørte om og om igen var, at vi må tale med 'dem' alle taler 'om'.
Derfor afholdt vi 13 større og mindre politiske laboratorier i udsatte boligområder. Vores tilgang var at støtte de lokale civilsamfundsledere i at etablre trygge fora. De fleste steder støttede de boligsociale og bydelsmødrene også op om dialogmøderne.
Nogle af de udsagn, som vi facilliterede dialog ud fra var;
"det er ikke alle, som tåler mobning lige godt, derfor bliver vi nød til at tale ordentligt med hinanden, for at hindre, at det ikke sker igen".. bekymret bibliotekar
"Han (terroristen) var ikke lige som os, han repræsenterer ikke muslimer i Danmark, men han var en del af vores samfund".. bekymret mor
"Hvorfor skal det gå ud over andre, at én person har gjort noget dumt, bare fordi de ligner terroristen?"..bekymret skoleelev
"Dine, mine børn er vores ansvar, vi må have flere voksne der gider de unge, også selvom de laver lidt ballade"..bekymret Sharwarmamand
Humanitære Folkevandringer, blev igangsat fordi der i 2016 ankom mange mennesker, der havde været på flugt. Formålet var at skabe et rum for Et Nyt Vi blandt lokale og nyankomne. Ved at etablere vandringer med hold af 4 personer, som blev blandet sammen uanset baggrund, blev der bygget bro mellem byens borgere.
Fællesskabet blev styrket og fjendebilleder blev fejet af vejen. Vi var et rejsehold, bestående af en gruppe frivillige i Røde Kors, Carsten Ohm fra Folkevandringen og Uzma Ahmed, Projektleder fra Røde Kors.
Det lykkedes os at løfte vandringer i Rønne og Svendborg med flere hundrede deltagere hvert sted, med hjælp fra lokale ildsjæle, idrætsforeninger, skoler og byråd. Og ikke mindst nyankomne fra hele Verden.
Lokale medier dækkede vandringerne og skabte dermed et endnu bredere grundlag for venlighed og nysgerrighed.
Se mere på #etskridtadgangen #walk4humanity
og på tv2fyn.dk
og på dr.dk
'Sange for sjælen' var en invitation til at mødes som naboer og venner. Det var mennesker, som havde været på flugt, der midlertidigt boede på asylcentrene, som vi gav redskaber til at invitere indenfor. De var nysgerrige, og ville gerne vide mere om alt i Danmark. De vidste godt, at alle ikke nødvendigvis kan afghansk, ghanesisk eller tigriniya, og at de selv kun var så småt igang med at lære dansk. Derfor blev det ved hjælp af musikken, at de ville i dialog. Vokalselskabet Glas søgte midler og hjalp med at afholde sangworkshops og efterfølgende koncert. De inddrog både for børn, unge og voksne.
Sammen med de nyankomne mobiliserede vi i landsbysamfund omkring to asylcentre og fik skabt bånd til Venligbohuset i København.
Pilotprojektet var med til at skabe ny identitet og gav mod på at flytte ind og pakke kufferten ud.
Se mere på facebook her.
Hvad er en skam-o-mat? Det er et trygt rum, hvor skammen kan luftes. Det kan være forskellige former for skam. Hverdagsskammen som du sikkert kender fra dage, hvor du har råbt af nogen i trafikken, men som egentlig handler om, at du nok selv var lidt stresset over noget helt andet. Den dybe historiske skam, som f.eks. når Bodil fortæller om følelsen af ikke at må fortælle, at hun er barn af en tysk soldat efter anden verdenskrig. Det kan også være skammen over ikke at kunen yde den service og omsorg i et job, fordi man ikke har tid nok.
I Medborgercentret Nordens Plads indsamlede vi forskellige skamfortællinger, og gennem facebookgruppen Del din skam - du er ikke alene modtog vi flere fortællinger.
Fortællingerne er siden anvendt som dialogredskab i både fængselsbesøgstjenesten i Røde Kors, i workshops på Talk Town og til 8. marts arrangement på Biblioteket Frederiksberg.
Læs mere i Politiken
. #itsalllove #deldinskam #duerikkealene #tabdittabu
Da vores børn kom hjem og fortalte os om Paludan og hans racistiske udtalelser og nedgørende tale, begyndte vi mødre at tale sammen. Herefter besluttede vi at vise vores børn, hvordan vi bevarer værdigheden. Med inspiration fra andre steder i landet, kaldte vi til moddemonstration mod Rasmus Paludan i foråret og sommeren 2019, fordi vi havde behov for at vise vores børn, at demokratiet har rum for fredelige svar på had og racisme.
Vi tror på, at vores fællesskab er stærkere end det syner. Derfor skabte vi en række interventioner, som trænede en ny logik. Nemlig dén, at Kærlighed og Kage er det bedste koncept at mødes om - også når vi er bange. På den måde fik vi tøjlet stor vrede, stenkast og hærværk.
Efter 5 interventioner i København og én på Bornholm til Folkemødet 2019, mærkede vi at tilgangen var bæredygtig, og nem for børn og unge at anvende andre steder i landet. Vi ser den dag idag, at det holder.
Høre mere på Zetland eller på Metropol
Se flere billeder på facebook.
På 5-årsdagen, 14. februar 2020, arrangerede vi et optog fra Trianglen til Krudttønden.
Vi ønskede et børnevenligt arrangement med taler af to unge mennesker, Kaya Busk Ørom og forfatter Amin Al-Jaderi.
Som vanligt opfordrede vi til at medbringe kærlighed og kage, men modtog også støtte til at kunne servere suppe inde i Krudttønden.
Vi fik heldigvis varmen da bandet Klezmofobia spillede op til dans.
Flere naboer dukkede op og fortalte om deres oplevelser og tanker efter attentatet. De var glade for muligheden for at samles som civilsamfund.
Formålet med dagen var at mindes ofrene efter terrorangrebet og at møde ufred med fred. Fordi vi sammen kan skabe en tryg fremtid for vores børn.
Læs mere i Ugeavisen
Lysfest for Fred, var en demonstration mod terror efter angrebet i Frankrig, hvor en skolelærer blev knivdræbt, og flere mennesker blev dræbt og såret efterfølgende.
Vi bemærkede at den franske skole i Nord Vest blev bevogtet, og blev kede af, at børn og lærer skulle være bange for at undervise. Samtidig var vi interesserede i at skab dialog omkring Muhammedtegningerne.
I samarbejde med Integrationshuset Kringlebakken, organiserede vi kvinder på Ydre Nørrebro gennem opsøgende arbejde og i en workshop hvor alle meninger kom i spil og vi blev enige om, at fremkalde et fellesskab, så ingen skal være bange for at gå i skole eller undervise vores børn.
Vi kaldte derfor på alle hjerter, og sørgede for kærlighed og kage.
Amir Zainorin, visuel kunstner facilliterede en workshop, så alle kunne få hjælp til at skabe deres eget banner for fred. Fredag den 4. december mødtes vi på 'Den Grønne Plæne' ved Tuborgvej til én af de smukkeste demonstrationer, vi har været med til.
Se mere på facebook og i Kristeligt Dagblad
Morgengrys demonstationer løb over 5 onsdage i april og maj 2021. De blev sat i værk som gentagne fredsinterventioner, hvor vi øvede vores empatimuskel.
Det var et samarbejde i krydsefeltet kunst og aktivisme, hvor Fredsprojektet mod Racisme sammen med Alle Må Være i Danmark, Kvinderne fra Integrationshuset Kringlebakken, Stine Linnemann og Tuesday Night Sleeping Club anvendte metoden Transformativt Medborgerskab.
Kærlighed og Konventioner hænger sammen i én stor ring om hele kloden. Dér, hvor kærligheden holder op, starter konventionerne - for at opretholde retfærdighed og lighed. De sidste to må ikke gradueres, alt efter om vi synes de er belejlige eller ej. Gør vi det, forsvinder meningen med dem, og gør os til mindre mennesker, der får ringen til at briste.
Vi afholdt morgendemonstrationerne for at støtte op om at børnene i Syrien også skulle tages hjem - sammen med deres mødre. Det er muligt at mødrene skal straffes for at gøre noget ulovligt, men det har vi heldigvis domstole til i Danmark. Det vigtigste er at vi overholder konventioner, der sikrer barnets ret til at have samvær med ders forældre.
#dine_min_børn_vores_ansvar
se mere på Fredsprojektet